Greve Skytteforening 21. Kreds 100 år den 7. marts 2002

Da Greve Skytteforening blev stiftet den 7. marts 1902, så verden naturligt anderledes ud end i dag. Christian d. IX var konge, og efter krigen med Preussen og tabet at Sønderjylland i 1864 var Danmarks sydgrænse nu Kongeåen. I Greve Sogn, som dengang omfattede Greve Landsby, Greve Main, Mosede Landsby, Jeriesmosen og Greve Strand, boede der i 1902 ialt 811 personer.

Initiativtagerne til dannelse af Greve Skytteforening var gårdejer Jacob Andreasen, Toftegård, Greve by, lærer Asgaard, Greve Skole, gårdejer Christian Olsen, Bækgård, gårdejer Lars Rasmussen, Vessegaard, Hedely, parcelist Ole Hansen, Greve Main samt tømrer Hans Peter Petersen, Greve by.

Alle var de aktive skytter, som i nogle år havde skudt i Gammel Roskilde Amts 13. Kreds, Tåstrup Skytteforening, der i en periode havde skydebane i Kildebrønde. Men nu fandt de tiden inde til selv at danne en Skytteforening. Så den første bestyrelse må man formode, har bestået af fem af disse seks personer.

I Greve Skytteforening begyndte man ligeledes i 1902, at holde både dame- og herregymnastik i Forsamlingshuset Godthåb. Man skiftede derfor navn til Greve Skytte og Gymnastikforening. Samme år blev man medlem af den i 1866 stiftede GI. Roskilde Amts- Skytte- og Gymnastikforening og fik tildelt 21. Kreds.

I 1930 ændrede foreningen navn til Greve Skytte-Gymnastik og Idrætsforening 21. Kreds.

Skyttekredse efter engelsk mønster

Forhistorien om skyttebevægelsen i Danmark går imidlertid helt tilbage til 1861, hvor der var stor politisk uro i hele Europa. En uro, der førte til den nævnte krig i 1864, hvor vi mistede Nordslesvig og Sønderjylland. Og den 19. januar 1861 var der en artikel i det daværende dagblad "Fædrelandet". Artiklens forfatter var artillerikaptajn H.P.V. Mønster, der i artiklen foreslog, at man ud over det ganske land oprettede skyttekredse efter det engelske mønster, som blev kaldt "Rifle Clubs".

I kredsene skulle man ved trænings- og konkurrenceskydning give de unge mænd en grunduddannelse i skydning, som, når de blev "Indkaldt til hæren, kom både de unge og hæren til gode. Ligeledes kunne de unge efter aftjening af værnepligten vedligeholde deres skydefærdigheder i de lokale skyttekredse.

Artiklen i "Fædrelandet" vakte berettiget interesse, og den 10. februar 1861 tog en kreds af kendte personligheder i København initiativ til stiftelse af "Centralkomiten". Og allerede den 12. februar 1861 blev skyttebevægelsen født, da der den dag var et opråb i Berlingske Tidende fra den nedsatte Centralkomite med opfordring til alle, i by og på land, at danne skyttekredse i de lokale områder, efter engelsk forbillede. "Rifle Clubs". Trods mange begyndelsesvanskeligheder, som for eksempel mangel på geværer, mangel på skydebaner og sidst, men ikke mindst, mangel på penge, lykkedes det i perioden 1861 til 1864 at oprette 150 skyttekredse i landet.

Begyndelsen på skyttebevægelsen i Danmark var derfor ikke uden vanskeligheder, og sådan var det også for Greve Skytteforening.

Den første skydebane

Den første skydebane foreningen benyttede var en eng i Greve Main, der tilhørte Jacob Andreasen, Toftegård. Standpladsen var ved Vardegård, hvor vejen til Lyksager og Vibekær går ind til Greve Landevej (markeret 1 på kortet).

Skudretningen var på skrå over imod, hvor foreningens 50 meter skydebanes skivestillinger er placeret idag (markeret 2 på kortet). Dengang lavede man en vold som kuglefang, og der var en nedgravet markørdækning, hvor en næsten fast markør mødte hver søndag. Det var landpost Hans Andersen, der var meget interesseret i skydning, men desværre ikke kunne ikke være aktiv efter, at han mistede venstre hånd ved tærskearbejde. Skydeafstanden var 400 alen (251 meter) og geværerne der blev benyttet var "Remington" og "Gevær 89". Første gang der blev skudt på denne bane var den 6. september 1903.

Tømrer Hans Peter Petersen, der var en af de seks stiftere af Greve Skytteforening.

Hans Peter Petersens medlemskort fra 1913.

Faneindvielse

Allerede året efter stiftelsen fik foreningen sin egen fane, der var syet og broderet af Inger Hansen, der populært kaldtes "Inger sypige". I forbindelse med faneindvielsen den 19. september 1903 var der om eftermiddagen præmieskydning på banen, og om aftenen fejrede man faneindvielsen med taler og bal i forsamlingshuset Godthåb. Når skydningen fandt sted om eftermiddagen skyldes det en gammel lov, der forbød enhver form for skydning i kirketiden. Så det første skud måtte først løsnes efter, som det hed dengang, klokken fire eftermiddag.

I øvrigt blev den årlige præmieskydning i Main en festdag for hele familien. Man mødtes ved Forsamligshuset Godthåb, og så gik hele forsamlingen med madkurvene på armen og med Møllers Hornorkester i spidsen, ud til skydebanen. Og mens skytterne kæmpede om de bedste resultater, hyggede familierne sig sammen til man i løbet af aftenen, igen skulle hjem. Skydebanen i Main blev benyttet indtil Ole skomager kom og fortalte, at en kugle (projektil) var slået ned i hans brønddæksel, mens han pumpede vand op af brønden. Ole skomager boede dengang, hvad der nu er Greve Bygade 82. Så selvom der ikke var så mange beboere i Greve landsby, var det selvfølgelig ikke ufarligt. Man stoppede derfor skydningen og fik anlagt en ny skydebane ved Bækgaard (markeret 3 på kortet), hvor skyderetningen var mod stranden. Standpladsen var ved den gamle Mosedevej, hvor til- og fra kørselen til motorvejen Greve Syd nu er anlagt. På standpladsen var der mod skiverne opført en væg med en lodret sprække, hvor igennem der skulle skydes.

Skiverne var placeret i opbygning af træ, der lignede et porthul og for at fange forbiskud, var sider og overliggere fyldt op med sten. Denne bane blev nedlagt omkring 1930 da alle erkendte, at efter man var begyndt at bygge sommerhuse ved Greve Strand, var sikkerheden ikke god nok. Efter nedlæggelsen af denne skydebane har foreningen ikke haft egen skydebane til langdistance. Men flere af de Greve-skytter der fortsat interesserede sig for langdistanceskydning, kørte til Karlslunde 22. kreds, der havde skydebane ved vejen til Hastrup.

Efter man mødtes ved forsamlingshuset Godthåb, er de aktive skytter med familie nået ud til skydebanen i Greve Main. Billedet er formodentligt fra 1904.

Kort over Greve og omegn. Kortet er fra 1897 og tilrettet i 1913.

[Home][Foreningen][Indbydelser][Hints][Resultater][Links]