50 meter banen

Omkring 1928 begyndte man at skyde på 50 meter bane og det foregik hos parcellist Kristian Pedersen i Greve Main, hvor Greve Skytteforening stadig har deres nu meget velfungerende skydebaner.

Fra starten benyttede man markvejen som standplads, og skiverne sad i rammer på et par pæle, og kuglefanget var skrænten, hvor der havde været gravet grus.

I 1930 skete der igen en udvikling for foreningen idet Kristian Pedersen gav tilladelse til, at der blev stillet et hus op på markvejen, hvor der var standplads. Huset, der blev stillet op, var en stor trækasse, hvori der fra Amerika var importeret en Ford luksusbil. Kassen blev hentet hos Ford i Københavns Sydhavn af Holger Andersen og Harald Jacobsen, som lånte sin fars lastbil. Da Fordkassen var stillet op blev den beklædt med tjærepap. Så nu kunne man endelig være i tørvejr, når det regnede. Man havde nu fået eget skydehus, som i løbet af få år blev udvidet med nogle få kvadratmeter.

Når skytterne dengang havde afgivet deres skud, gik de sammen med skriveren ud til skiverne og fik noteret deres skud og klistrede skudhullerne til, så skiverne var klar til næste skytte. I 1935 skete det næste fremskridt, idet der blev gravet ud i sidevolden, og støbt en solid markørdækning, som kunne give plads til to personer. Så „når skytterne havde afgivet deres skud, blev de kaldt frem ved ringning med en fin malmklokke. Den var skænket af Jens Nielsen, der havde været mælkemand og som i flere perioder var formand for foreningen. Ude i markørdækningen havde man et rødt flag, som forsigtigt blev stukket frem og svinget, før man kom ud fra dækningen og gik frem til skiverne og markerede træfferne og lappede skiverne. Efter markeringen svingenes der igen med flaget, før man igen forsvandt ind i markørdækningen.

Ungdomsoprør

På en generalforsamling i foreningen 1925, blev der - hvad man i dag populært ville kalde - et ungdomsoprør. Det skete dog i al fredsommelighed på en ordinær generalforsamling. Der var kun få der mødte op og flertallet var de unge medlemmer. Og da man kom til valg af formand, valgte de den ganske unge Henrik Svendsen. Denne handling vakte stor forargelse blandt de ældre medlemmer, der fik indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling. Og denne gang var der stort fremmøde, og Hans Larsen blev valgt til formand. Dette ville de unge dog ikke finde sig i, så de stiftede "Greve og Omegns Salonskytteforening", med Jens Nielsen som formand og Alf Madsen som kasserer. Den øvrige bestyrelse var Peder Jørgensen, Ejnar Andersen og Johannes Herum. Generalforsamlingen vedtog endvidere, "at tage ½ øre i opgæld på hvert skud" og "Ammunition købes i hele æsker af 1,25 kroner". Foreningen skød kun på 15 meter distancen og det var i murer Hans Madsens værksted på Kildebrønde Landevej.

Efterhånden faldt der igen fred ro over hele linien. Blandt andet var formanden for Greve Skytte-Gymnastik og Idrætsforening Hans Larsen, sammen med nogle af de ældre skytter, nu også medlem af Salonskytteforeningen. Så i 1933 blev foreningen opløst og medlemmerne overført til 21. kreds, hvor de unge siden 1928 havde skudt på 50 meter banen.

Foreningsudflugt i 1954.

Besættelsen

Ved besættelsen i 1940 kom der bestemmelser om, at låsene til geværerne straks efter skydningen, skulle afleveres til sognefogeden Niels Jensen, Bækgården, hvor man så hentede dem, når der igen skulle skydes. Det var i øvrigt også hos Niels Jensen man dagen før et foreningsbal skulle møde op med medlemsprotokollen og få den underskrevet. Det skulle gøres på den første blanke linie efter det sidste indskrevet medlem i protokollen. Og det skulle man, fordi der under besættelsen ikke måtte afholdes "offentlige arrangementer", men kun for gyldige medlemmer. Men når Niels Jensen - der var en meget retskaffen mand - satte sin underskrift så der var tre eller fire blanke linier. For som han sagde, - "det kan jo være, der har været nogle hjemme hos dig og bestille medlemskort, mens du er her hos mig". Men i 1943 blev alle våbnene, både de private og foreningens våben inddraget. Da krigen sluttede i maj 1945 og våbene skulle leveres tilbage, var alle langdistanceriflerne i den sidste tid af krigen, taget af tyskerne, og kom aldrig tilbage. Og der var ingen mulighed for at få erstatning. Dog kunne man, hvis man fremviste en gyldig brand-, forsikrings- eller tyveripolice på riflen, få mulighed for at få udbetalt en beskeden sum fra indenrigsministeriet.

I modsætning til langdistancegeværerne, fik man riflerne til kortdistancer tilbage fra de offentlige myndigheder, så skydningen på 15 meter og 50 meter kunne tages op igen. Kort tid efter, at krigen sluttede i maj 1945, lykkedes det De Danske Skytte- Gymnastik og Idrætsforeninger, at få en aftale med svenskerne om lån af 10.000 Mausergeværer, model Carl Gustav model 98. Og derved kom der også igen gang i langdistanceskydningen. Så om søndagen var det igen, med riflen på nakken og på cyklen og afsted til Karlslundes bane ved Hastrupvejen. Da denne bane blev lukket var den nærmeste 200 meter bane hos 13. Kreds, Tåstrup.

Hans Larsen Skytteforeningsformand

Modstandsbevægelsen

Holst Frederiksen, Brogården, var den der tog initiativ til oprettelsen af modstandsgrupperne i Greveområdet. Frederiksen henvendte sig til Aage Larsen, der fik sin broder Ewald Larsen med. Aage og Evald var medlemmer i foreningen, og med til at modtage og rengøre våbnene når de blev leveret fra nedkastningsstederne på Stevns og midtsjælland. Dette foregik på Brogården, hvorfra de blev fordelt.

Gruppen i Greve by blev oprettet efter henvendelse fra Holst Frederiksen, og den bestod af fem personer, som af sikkerhedsmæssige årsager var antallet i grupperne. Deltagerne, der alle var medlemmer af Skytteforeningen, var Ejnar Andreasen, Gårdejer, Martin Hansen, Brugsuddeler. Peter Jørgensen, Gårdejer, Ejnar Petersen, Tømrer og Niels Petersen, Gårdejer. Våbnene blev, når de var leveret fra Brogården, gemt i en gammel vandbeholder hos Ejnar Andreasen, Toftegård, og nogle på værkstedsloftet hos blikkenslager Nicolaj Olsen. Her var gemmestedet en ligkiste, der blev brugt til måltagning når der skulle bruges en zinkkiste i den stedlige ligkisteforretning. Af de våben, der var på Toftegård, blev nogle prøveskudt hos Niels Petersen, Lyksager. Dog kun hvis vinden var østen, da man ellers var bange for, at de tyskere der lå på Mosedefortet, kunne høre det.

Gruppernes opgave var primært, efter at krigen var slut, at beskytte området og landsbyen mod ødelæggelse fra tyskerne, når de var på tilbagetog. I den sidste del af krigen kom daværende formand for foreningen Niels Olsen, samt medlemmerne murer Helge Olsen og maler Egon Hansen også med i gruppen.

Nyt skydehus

Da krigen endelig var til ende, fandt man også tiden inde til at forbedre forholdene på egen skydebane.

For at skabe plads til et bedre standpladshus, nedrev og brændte man i 1947 den gamle, og hidtil fungerende Fordkasse. Men da det var umiddelbart efter krigens ophør, var der store problemer med at skaffe byggematerialer. Men med det mangeårige aktive medlem, tømrer Folmer Petersens gode forbindelser til tømrerhandler Jørgensen i Tåstrup, lykkedes det ved fælles hjælp, at få stumperne hjem og gang i byggeriet.

Der blev støbt grund, og væggene blev opført på bindingsværk, der var skåret op af tidligere telefonpæle, som tyskerne havde rejst ud over markerne. Udvendigt blev huset beklædt med slaggeplader, der blev pudset og kalket.

Det „lille hus" indtil 1998

[Home][Foreningen][Indbydelser][Hints][Resultater][Links]