Foreningen købte grunden

Der var nu seks standpladser og efter nogle få år, udvidede man med yderligere tre pladser. Samtidig blev der gravet og støbt markørgrav med ni skivetræk. Men som årene gik var det vanskeligt, at få folk til at være ude i markørgraven. Derfor blev der igen rejst bjælker og sat skiverammer op, og nu med skiver med fire pletter. Så efter endt skydning, gik skytterne ud og hentede deres skiveramme, som skulle ind til kontrol, og samtidig satte de en anden op, så der var klar til næste hold.

I  1982 var der i bestyrelsen, en længere diskussion om mulighederne for at leje skydebanearealet for et længere åremål. For kunne dette gennemføres, ville det være realistisk at bygge en bane med elektriske skivetræk.

Men da formanden Svend Vahlgren kom for at forhandle med daværende ejer af arealet, Aksel Petersen, om dette forslag, svarede han, der selv var tidligere aktivt medlem af foreningen: - "Nej. Jeg syntes I skulle købe hele den del af marken, for så er det jeres eget". Arealet omfattede 3.786 kvadratmeter og prisen var 15.144 kr. som, selv efter datidens forhold, var yderst rimelig.

Så nu kom der hurtigt gang i forhandlingerne om at bygge et større og velfungerende skydehus. Og det skulle omfatte alle de tekniske goder. Der blev blandt andet rettet kontakt til Landsorganisationen De Danske Skytteforeninger om juridisk hjælp ved handelen, og efter ansøgning fik foreningen et rentefrit lån på 75.000 kroner, og samtidig bevilligede Greve Kommune et årligt etableringstilskud på 7. 500 kroner. Så i 1983 kom der gang i udvidelsen af skydehuset og skivetrækket blev etableret.

15 meter banen

Første gang 15 meter skydning i Forsamlingshuset Godthåb er nævnt, er den 19. marts 1906. Dengang blev der formentlig skudt med enten stuebøsser, eller indstikspibe i 89'erne. Skydningen på 15 meter blev mere udbredt, da geværfabrikken Otterup i 1924 begyndte at fremstille kaliber 22 geværer. Der var også skytter, der fik ompibet Remingtonriflerne til kaliber 22. Og sigtemidlerne var kærv og stolpekorn. For at banen i Godthåb var lang nok, blev der skudt diagonalt i salen mod en skydekasse af tømmer. Bag på denne skydekasse var der påsat nogle gamle jernringe fra vognhjul som kuglefang. Endvidere var der gamle sække i hulrummet mellem skive og kuglefang. Da Godthåb blev udvidet med et fag mere, blev det nemmere at skyde, for i gavlen var der nu en dobbeltdør ud til heste- og cykelstalden, og når døren var åben var der plads til tre skiver. Kuglefanget var en ikke særlig tyk jernplade, der efter nogle år blev gennemskudt. Men det var der ingen der havde bemærket, førend en af skytterne var ude for at benytte det pissoir, der var placeret bag på den væg, der blev skudt imod, og som det da viste sig også var gennemskudt. Kuglerne røg simpelthen ud i Christen Smeds have, den daværende ejer af nabogrunden. Og så blev der tømret nogle mere solide skydekasser sammen, som der i nogle år blev skudt imod uden problemer. I 1948 blev der, efter aftale med Godthåbs bestyrelse, brudt to huller i gavlen ud til cykelstalden og isat to lemme, hvor der i hver var plads til fem skiver. Endvidere blev der givet tilladelse til, at grave en markørgrav ude i cykelstalden, og skivekasserne blev på bagsiden monteret med en 10 millimeter jernplade som kuglefang. For at forhindre der ikke kom tilbageslag af partikler, blev kassen fyldt op med blår.

Riffelbanen indtil 1982.

Standpladsen inde i salen blev etableret med bukke og løse bordplader, som ikke stod så fast. Og selvom det fremgik af reglementet, at man ikke måtte støtte sig til bordet, var det ikke så sjældent, at bordet var rykket 50 cm frem, efter at træningen var slut. Der blev således skudt på Godthåb indtil 1973.

Ny 15 meter bane

I 1973 besluttede Greve byråd, at der skulle bygges en ny skole, Gersagerskolen. Foreningen ansøgte derfor kommunen om der i kælderen kunne indrettes en 15 meter bane, som foreningen ville etablere på frivilligt basis. Denne ansøgning blev positivt modtaget af kommunen, og der blev anlagt otte baner som blev indviet i 1973, og som man stadig benytter flittigt, og hermed ophørte skydningen på Godthåb.

Pistolskydning

I 1973 blev pistolskydning optaget i De Danske Skytte- Gymnastik og Idrætsforeninger. Og året efter blev denne skydning også optaget i vores forening. Mouritz Thilsted blev, som medlem af den daværende bestyrelse, leder af denne afdeling som der hurtigt blev vist stor interesse for. Foreningen havde indkøbt seks High Standard pistoler, og de blev flittigt benyttet. Desuden var der snart mange skytter, der selv købte deres våben. Der var således allerede i 1976 indberettet 21 pistolskytter til amtsforeningen, hvortil der var tilmeldt et hold til skydning i 2. division. Efter at foreningen i 1982 havde købt hele skydebanearealet og ville anlægge en ny 50 meter bane, satte man også areal af til en 25 meter pistolbane. I 1986 vedtog bestyrelsen at nu skulle denne bane anlægges, og som hjælp til projektet bevilgede DDSG&I 55.000 kr. i lån og 55.000 kr. i tilskud. Og foreningen bevilgede 28.000 kr. Alt arbejdet ved etableringen af skydehus og bane, blev udført som frivilligt arbejde af foreningens medlemmer. Så det var med stolthed man kunne indbyde til indvielse den 29. august 1987.

Udflugt til Fedet ved Prastø i 1956. Fra venstre ses Jens Nielsen, Ejnar Andreasen, Johannes Pedersen, Grethe Pedersen og Peder Jørgensen..

I 1998 fik foreningen endelig opfyldt et sine helt store ønsker: En udvidelse af bygningen på 50 meter banen med større opholdsrum, køkken, depotrum og især toiletter. I 1997 bevilgede Greve kommune tilskud til indlæggelse af vand, så vi nu havde mulighed for at få opfyldt vort længe nærede ønske om rigtige toiletter.

Siden 1983 var der på gavlen mod nord bygget et gammeldags lokum med spand, som damerne selvsagt ikke var meget for at benytte, samt et overdækket pissoir på pladsen foran 50 meter banen. Disse ting gjorde selvsagt at skydeanlægget ikke var velegnet til afholdelse af større stævner og skydninger. Foreningen ansøgte derfor i august 1994, gennem folkeoplysningen, om støtte til indlæggelse afvandledning, men først i august 1996 var der anbefaling om frigivelse af anlægsbevilling på 142.000 kr. Men først da kommunen i 1997 etablerede hovedvandledning til industrien i Greve Main, blev det muligt at få ført en vandledning ind. Det satte hurtigt gang i planlægningen. Landsorganisationen De Danske Skytteforeninger (tidligere DDSG&I) blev ansøgt om lån på 65.000 kr. og tilskud på 45.000 kr., som begge blev bevilget. Derefter kom der hurtigt gang i byggeriet som stod færdigt allerede i oktober 1998. Greve kommune bevilgede et etableringstilskud på 6.500 kr. om året i 10 år. Foreningen ydede 26.141 kr. samt alt arbejde.

Pokalskydning med Karlslunde

Fra begyndelsen af 5O'erne blev der holdt pokalskydning mellem Greve og Karlslunde, og det var både på 15 og 50 meterbanerne. Præmieuddelingen blev skiftevis holdt i Godthåb og i Enighedslyst i Karlslunde, og foregik altid med damer og medbragt mad. En enkelt gang blev det dog holdt på Dansk Folkeferie ved Karlslunde Strand.

Denne skydning blev senere ændret til en pokalskydning mellem Tåstrup, Karlslunde og Greve, hvor pokalen blev udsat af Tåstrup, som deres tidligere formand, Kaare Sørensens mindepokal. Denne pokal skulle vindes tre gange for at blive ejendom. Den første pokal blev vundet af Tåstrup, der udsatte en ny pokal som de også vandt. Men desværre var der en faldende interesse for denne skydning, så i fuld enighed mellem de tre foreninger ophørte den.

I årene fra 1953 til 1956 blev der holdt nogle hyggelige sommerudflugter med damer. I de år der var Østævne på henholdsvis Møen og i Hillerød, havde skytterne fælles bustur som ligeledes var med damer.